Hjemmeværnskompagni KDO-Køge´s Portal på Internettet

Hjemmeværnskompagni
9225
Skovbo

HJVK 9225 er et af landets ældste kompagnier, som indtil 1992 lå i Hjemmeværnsregion V (HJVR V), men på grund af nogle ændringer af militærregionsgrænser, kom vi til Hjemmeværnsdistrikt 92 Roskilde (HJVD 92 RSK) og ændrede navn fra HJVK 5325 Ringsbjerg til HJVK 9225 Skovbo. 1.7.99 skete der en del distriktssammenlægninger og vi kom til Hjemmeværnsdistrikt Køge Bugt (HJVD KBG).

Vores kompagniområde har en størrelse på ca. 125 km2 og dækker store dele af både Skovbo og Køge kommuner.
Allerede før de første domme over danske statsborgeres modstand mod besættelsesmagten var afsagt, var modstandsbevægelsen i vort område en kendsgerning.
Med Flemming Muus hjemkomst fra England blev modstandsbevægelsen organiseret. Sjællandsledelsen, med bl.a. Region V, Roskilde Amt blev dannet.
Underafdelingen Køge Ås, som senere blev grundstammen i Hjemmeværnsdistrikt 53 Midtsjælland og HJVD 92 Roskilde, talte ved besættelsestidens ophør 196 mand.
Englændernes containernedkastninger med våben og udrustning, til danske modstandsfolk, var ret omfattende i vort kompagniområde. Specielt i Munkeskov, ved Juellund, Giesegård, Hegnede, Valore og ved Ny Lellingegård, så bl.a. derfor fik man en naturlig opbakning og støtte fra lokal befolkningen, da vi i 1949 fik et Hjemmeværn.

Hjemmeværnskompagni 5325 blev en realitet i marts 1949, idet HJVD udbyggedes med 2 kompagnier - KMP 25 Lellinge og Dalby-Karise KMP. I KMP 25 Lellinge som var vores første betegnelse, var det hovedsageligt folk fra Køge Ås Kommandoet, fra krigens tid.
Under den første kompagnichef B. Abel, Gl. Lellingegård, voksede KMP lidt efter lidt og sidst i 1949 talte KMP 86 mand.

HJVK første tilholdssted var på Gl. Lellingegård, hvor der var depot. Møder blev afholdt hjemme hos medlemmerne, uddannelse og øvelse blev holdt i området.
I længere tid var KMP uden et fast tilholdssted, så fik KMP for år tilbage et lejemål på Lerbækgård mellem Gørslev og Slimminge, men p.g.a indbrud m.v. blev depotet lukket i 1989.

I perioden 1969 - 1974 var KMP forsøgskompagni F 70. Regionslederen Ib A. Olesen ville forsøge med en mere smidig og bedre tilpasset form for hjemmeværn, istedet for den fra felthæren anvendte organisationsform.
Derfor fik KMP udskiftet de efterhånden meget gamle geværer M/53/17 med det nye gevær M/66 med bl.a. kikkert samt modtog en del anden ny udrustning, som f.eks. rygsække.

Den 29. september 1990 blev en mindedag for KMP, fordi som tidligere nævnt, stod KMP uden hjemmeværnsgård i 1989. Mange gode kræfter blev fra KMP-ledelse brugt for at finde en egnet lokalitet.
Og med stor velvillighed fra Skovbo kommune, kom et lejemål istand. En stor og næsten uoverkommelig opgave lå forude, men efter mange timers slid og en kæmpe arbejdsindsats fra flere i KMP, kan vi nu med stolthed fremvise en moderne hjemmeværnsgård.

I 1994 var KMP i en kraftig krise og var på nippet til en afvikling, da vi stod uden chef, men på falderebet, sagde Lars Kruse, KN tilrådighed ved HVJD, ja til at virke som midlertidig chef og fik sammen med resterne af kompagniets gamle og nye befalingsmænd, KMP ind på rette spor, da han har en god evne til at få folk til at engagere sig.
I oktober 1995 overtog vores nuværende chef så roret, og da han har den samme evne som Lars Kruse, er alle stadig villige til at yde en kraftig indsats for at få KMP op på fordums styrke.